Roneklintvej 12, 4720 Præstø
+45 61 51 92 29
Havkajakker i både plast og composite.
Vi fører primært plast, men alt kan bestilles og kan som regel leveres indenfor få dage.
Valleys kajakker i plast er et resultat af god produktudvikling.
Aquanaut HV og LV og den helt lille Avocet hvis man ønsker en kajak med alle egenskaberne for en havkajak. Du sidder lavt og kompakt. Du kan arbejde med div teknikker - kantning, styretag mv. Og den reagerer på det. De ligger stabilt i vandet - også i bølger. Du kan ro og slappe af i hårdt vejr.
Finne er standard, men de fås også med ror. Anbefalingen er, at det er finne på en kajak af denne type. De er til leg og teknik, og så er det næsten synd at montere ror. Men når du bare ror en tur, så vil du opdage, at der er god fremdrift, og de er retningsstabile.
Når du har købt en Valley, så er det de færreste der bagefter tænker på at skifte kajak. Det skulle da lige være til en glasfiber.
Vi har brugt Valley gennem flere år til udlejning og kurser. De holder og fungerer stadig og det eneste vi fra tid til anden skal skifte er wiren til finnen. Men det sker også på andre kajakker og er et spørgsmål om hvordan man bruger den. Og gennem disse flere år har vi bidt mærke i, at skottene stadig er tætte. Hvor mange PE kajakker kan holde til dette.